I Lægehuset Gjern er vi 3 faste læger og en fast lægevikar, som alle er speciallæger i almen medicin. I perioder vil der være yngre læger under videreuddannelse tilknyttet lægehuset. Vi arbejder sammen i et kompagniskab, og du er således tilmeldt hele huset og ikke en bestemt læge. Nogle gange er vi alle tilstede samtidig, andre gange er der kun en eller to på arbejde. Ved tidsbestilling vil man altid få oplyst, hvilken læge man kan få tid hos. Ønsker man at konsultere en bestemt læge, kan det naturligvis lade sig gøre. Husk at oplyse dette ved tidsbestilling, ring gerne i god tid, så du kan få en tid, der passer dig. Der afsættes 15 minutter til en almindelig konsultation. Dog vil der i akutte tilfælde kun tilbydes den læge, der på den pågældende dag har akuttiderne.

Der kan dog i særlige tilfælde afsættes længere tid. I en normal konsultation kan man normalt nå ét problem – samt evt. ét mindre spørgsmål. Hvis du har mange ting at tale med lægen om, må du regne med at fordele dem på flere konsul-tationer på forskellige dage, så der bliver plads til flest mulige patienter pr. dag. Det er derfor af betydning, at du så vidt muligt oplyser til sekretæren, hvad det drejer sig om, når du bestiller tid. Sekretæren har tavshedspligt. Hvis du på forhånd ved, at du samtidig vil have konsultation til et andet familiemedlem, er det vigtigt, at du også bestiller tid til dette. Det gør det lettere at holde tidsrammen.

Sygebesøg køres ved behov, dog kun efter aftale med en af lægerne.

Ved akut opstået sygdom kan vi kontaktes indtil kl. 16.00 på hverdage, og der vil være mulighed for vurdering samme dag. Der vil ikke være mulighed for at vælge, hvilken læge man kommer til, og vurderingen vil kun være rettet mod den akutte tilstand.

Mellem kl. 16.00 – 08.00 i hverdage, i weekenden og helligdage henvises til Lægevagten tlf.  70 11 31 31.

Ved livstruende sygdom kaldes ambulance på 1-1-2.